JUL I ISLEGÅRDENS BØRNEHAVE

Julen stod for døren, og sneen faldt tæt over den nu tilfrosne Rydam.

Nede ved bredden stod en lille pludrende gruppe. Det var Leif-Lyn – med kraven oppe om ørerne, Gunnar oppe fra Dejgården, der på grund af kulden havde set sig nødsaget til at bruge sit ellers nydelige røde slips til halstørklæde og så lille Richard-X, der altid så ud, som han slæbte rundt på 8-10 store ligninger – og det af 3. grad.

De var samlet for at drøfte et meget vigtigt problem, der absolut måtte løses inden Jul: Stræk-og-bøj-Ole og Læder-Lilian fra Ballebrygge – der ligger helt dernede hvor kragerne vender – var blevet dødelige uvenner, fordi Lilian havde slået Ole oven i hovedet med Gyldendals Store Røde Ordbog.

Lille Richard-X foreslog straks, at man jo kunne stille det hele op på én stor brøkstreg, men det ville Gunnar oppe fra Dejgården slet ikke høre tale om.

I det samme kom Herluf cyklende – han cyklede altid, selv om han boede lige ved siden af dammen. Da Leif-Lyn havde klarlagt det hele for ham, foreslog Herluf, at de jo kunne forelægge sagen for byens omvandrende leksikon: Svend Oldermand.

De fandt ham nede ved hans stambord i cafe ”Lærely”, hvor han sad med sit halstørklæde graciøst svunget omkring halsen og med en cigaret i munden, og netop var i færd med at nedsvælge sin 3. juleøl – den dag.

Da Richard-X nu med utallige formler havde sat ham ind i problemet, rømmede Oldermanden sig på charmerende måde, idet han med en let håndbevægelse hev op i bukserne.

Ved et andet bord var Charme-Schødt og Morten hin lange ved at gøre julekur til ekskursions Ulse ude fra Ørstederne. Dette forehavende måtte de med et opgive, thi ind ad døren brusede nu med voldsom kraft overbørnehaveleder Mao-ting-tang.

Nu var hele den lille by's ledende personligheder samlet. De satte sig alle ved det store bord midt i lokalet, stirrede forventningsfuldt op mod Mao-ting-tang, der havde taget plads ved bordenden.

Oldermanden startede diskussionen ved – på hebraisk – at citere forordet til Gyldendals Store Røde Ordbog. Derefter var ordet frit, og lille Richard-X, der nu drog et lettelsens suk efter at være sluppet af med alle sine ligninger i garderoben, skyndte sig at sige, at han for sit vedkommende, stadig ikke kunne se anden løsning end den med brøkstregen. Dette fik dog ikke nogen særlig tilslutning.

Men hvad nu? ---- Lille Leif-Lyn, der før havde siddet tavs i det ene hjørne, rejste sig nu i al sin magt og vælde. Han rømmede sig et par gange, slikkede sine fingre rene for sølvnitrat og forkyndte så med dyb og mandig røst, at de jo kunne købe to store, delige, fede julegæs og forære hver af de implicerede en gås og sige, at den var fra den anden part som en freds- og venskabsgave. Dette forslag blev straks vedtaget.

Kun lille Richard-X gjorde vrøvl – han sagde at han ville se beviser! Men det blev nu nedstemt.

Det hele resulterede i, at staldkarlene Ulf og Anton blev sendt afsted efter gæssene. Det var nu tanken at give Ole og Lilian de to gæs Lillejuleaften – og sådan blev det.

Nu var alle glade, og da Charme-Schødt fremdrog sin fiol og spillede en munter julemelodi, sjungede de alle med.

På den måde kunne de, så godt som de nu kunne, også dette år fejre en god og hyggelig Jul i Islegårdens Børnehave.

III real a's bidrag til julefesten 1968.

Copyright ©: Jørgen Rask og Jørgen Johansen.